Den gode kundeoplevelse

Vi lever af glade og tilfredse kunder. Derfor har kundeservice også højeste prioritet hos FHL ApS. Vi tager ejerskab og tager det ekstra skridt for at være den bedste grønne samarbejdspartner for dig som boligforening. Hos FHL ApS har vi vores egne montører, som er tilknyttet de forskellige boligforeninger for at sikre, at der bliver taget bedst muligt hånd om din opgave.

Som en del af vores gode kundeservice sørger vi altid for hurtig ekspedition og levering. Sker en bestilling inden 13:00 på en hverdag, sørger vi for at levere næstkommende hverdag. Fra medio 2022 bliver vores service endnu bedre, idet vi vil kunne levere hvidevarer til beboeren i tidsrummet 14-21. I praksis betyder dette, at leverancer, der bestilles inden kl. 13:00, kan nå ud til beboeren samme dag. Vi har Danmarks største lager af hvidevarer, hvilket gør os til den mest leveringsdygtige udbyder af hvidevarer.

Høj kundetilfredshed – nummer 1 på Trustpilot

Hos FHL ApS kender vi til vigtigheden af, at du som boligforening har glade og tilfredse lejere. Derfor er vores ydelser skræddersyet til at tilfredsstille både dine behov som boligforening, men også behov og ønsker hos lejerne. Det høje serviceniveau er noget, der kommer til udtryk på Trustpilot, hvor vi ligger nummer 1 inden for hvidevarevirksomheder – vurderet af lejerne.

Dokumentation

Vi har gjort det muligt at dokumentere alle trin i processen. Med vores eget detaljeorienterede system kan vi videregive al information, herunder billeddokumentation, som kan tages i brug, hvis der opstår udfordringer.

Ved hvert besøg hos beboeren dokumenterer FHL ApS alle serienumre, hvilket medfører, at vejen til service ved beboeren bliver væsentligt hurtigere. Vi udarbejder besøgsrapporter, hvor vi dokumenterer alle detaljer for hver enkelt beboer.

Vi holder beboeren opdateret

En af de vigtigste ting ved vores service i forhold til at gøre lejerne glade er vores evne til at holde dem konstant opdateret. Som noget unikt har vi hos FHL ApS vores eget booking- og ruteplanlægningssystem, der gør det muligt for beboeren at holde sig opdateret og følge med i, hvornår varerne bliver leveret. Dermed bliver beboerne løbende informeret om status på leveringen af hvidevarerne – hele vejen gennem processen.

Ved levering af hvidevarer sender vi altid en SMS til beboeren dagen før leveringen med et 3-timers tidsinterval, hvori leveringen vil finde sted. Vi ringer desuden 30 minutter før ankomst, hvilket bidrager til, at beboeren ikke skal ulejliges mere end højst nødvendigt. Vi kan med stolthed sige, at vi rammer det anførte tidsinterval 97,2% af tiden.

Vi tilbyder også hjælp til, hvordan lejeren bedst muligt vedligeholder produkterne.

Vil du høre mere?

Er du nysgerrig på at høre mere om, hvad vi kan tilbyde dig som boligforening, så ring eller skriv til os allerede i dag på +45 50 51 59 59 eller kundeservice@fhl.as. Vi lytter gerne til dine ønsker og forventninger for at finde den bedste løsning til lige netop dig.

Kontakt os