Service og garanti


Service og support til FHL‑produkter

Vi ved, hvor vigtigt det er, at husholdningsapparater fungerer – både i private hjem og i boligforeninger. Derfor tilbyder vi professionel og effektiv service, så du hurtigt kan få hjælp, når der opstår problemer.

Har du brug for hjælp?

Hvis du oplever fejl eller problemer med et FHL‑produkt, anbefaler vi først at tjekke betjeningsvejledningen – mange spørgsmål kan løses her. Hvis der stadig er behov for service, kan du anmode om et servicebesøg via vores online skema.

Bemærk: Uanset om du er privatkunde eller boligforening, og uanset om sagen er dækket af garanti eller ej, skal skemaet udfyldes for at oprette en sag.

Reklamation og garanti

Alle FHL‑produkter er dækket af 2 års reklamationsret ved normal brug. Efter 12 måneder skal du kunne dokumentere, at fejlen har været til stede fra starten. Hvis produktet er ældre end 2 år, eller hvis teknikeren ikke finder en fejl, vil servicebesøget være mod betaling.

Udvidet 5 års garanti for private kunder

Som privatkunde kan du opnå op til 5 års garanti på udvalgte FHL‑produkter. Det kræver, at du registrerer produktet på producentens hjemmeside kort tid efter levering og kan fremvise købsbevis og gyldigt garantibevis ved reklamation.

For boligforeninger og administratorer

Når du bestiller service på vegne af en beboer, skal du angive beboerens kontaktoplysninger, så teknikeren hurtigt kan få adgang til produktet. Ønsker du som administrator at blive informeret om sagen, noter det i feltet “Fejlbeskrivelse” sammen med din e‑mailadresse.

Service uden for reklamationsperioden

Selv efter reklamationsrettens udløb tilbyder vi professionel service via vores erfarne samarbejdspartnere. De kender FHL‑produkterne indgående og sikrer, at du får den rette hjælp. Kontakt os på service@fhl.as.

Vilkår & betingelser for udvidet garanti

5 års garanti

Omfang

Den udvidede garanti giver op til 5 års dækning på udvalgte FHL‑apparater under følgende forudsætninger:

  • Fabrikations- og materialefejl i henhold til gældende købelov.
  • Normalt brug i en privat husholdning og at apparatet er købt fabriksnyt i Danmark.
  • Produktet registreres hos producenten kort tid efter levering, og du kan fremvise både købsbevis og gyldigt garantibevis ved reklamation.

Garantien ydet af FHL omfatter udelukkende fejl og mangler, der kan henføres til fabrikations- eller materialefejl.

Undtagelser

Følgende forhold og skader er udtrykkeligt undtaget fra garantidækningen:

  • Fejl som følge af ukorrekt håndtering, installation, misbrug eller manglende vedligeholdelse, herunder transportskader, fejlagtig betjening eller tilslutning, der ikke følger brugermanualens anvisninger.
  • Skader relateret til hygiejne og rengøring – fx kalk, mug, snavs, fedt, spildte væsker eller lugtgener. Rengøring af komponenter såsom pumper, filtre og andre dele i vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner m.m. er ikke omfattet.
  • Skader forårsaget af eksterne hændelser som brand, ulykker, lynnedslag, overspænding eller andre elektriske forstyrrelser, herunder defekte sikringer og fejl i bygningens elektriske installationer.
  • Udskiftning eller reparation af forbrugs- og pyntedele, fx pærer, stik, sikringer, kabler, filtre, knapper, håndtag, glashylder, plastlåger, gummislanger samt tilbehør som bageplader og riste.
  • Almindelig slitage eller funktionsfejl som følge af produktets alder og anvendelse.
  • Reparationer, ændringer eller andre indgreb udført af ikke‑autoriserede servicecentre.
  • Omkostninger forbundet med fjernelse af møbler eller installation, der vanskeliggør eller forhindrer adgang til apparatet, især hvis det ikke er installeret i henhold til producentens forskrifter.

Serviceydelse

Maskinen er dækket af en fuld 5 års garanti, hvilket betyder, at eventuelle fejl eller defekter inden for garantiperioden bliver udbedret uden ekstra omkostninger for kunden. Bemærk dog, at selve serviceydelsen i forbindelse med garantireparationer ikke er inkluderet – der vil blive opkrævet betaling for levering af en ny maskine og afhentning af den defekte enhed, hvis dette bliver nødvendigt.

Ved ombytning under garantien gælder garantien på den nye maskine fra den oprindelige købsdato, ikke fra ombytningsdatoen.

Bemærk: Et servicebesøg vil være forbundet med en faktura, hvis maskinen ikke er brugt i henhold til brugsanvisningen og de gældende betingelser.